ForsideSofies bogHverdagGuldkorn FiskeolieNyt om Sofie

Nyt om Sofie

December 2009

Vi har ikke været så flittige til at skrive i året 2009. Der har ellers været sket meget; vi har boet i et bindingsværkshus (som viste sig at være fyldt med skimmelsvamp), vi er flyttet ind på en stor vandmølle midt ude i Ingenmandsland (som fyldt med sne ligner Narnia) - OG - Fie er blevet rødhåret. Fie har også været opereret hele to gange i 2009, fordi hun har nogle tumorer der bliver ved med at vende tilbage (i spytkirtelvævet).

Billedet her hedder: "Fie føler sig stærkt overvåget!"

Fie er glad for at gå på efterskole og glæder sig til at se lillebrors overraskede ansigt, når han får sin julegave :-)

Fie er stadig gode venner med Simone, og selvom de har kendt hinanden i snart 2 år, har de endnu ikke haft ét eneste skænderi - ikke engang en lille diskussion :-)

Sofie synes at hun ser alt for lidt til Metzy, som er en af mors medarbejdere, som Sofie har annekteret som ven og støtteperson (f.eks. i forb. med foredrag, som Fie er begyndt på at holde ind i mellem).

Fie er stadig vild med Manga (og har slået sin egen rekord i Manga-læsning på en dag) - og om alt går vel, skal Sofie i erhvervspraktik i Faraos Cigarer (som er en tegneseriebutik i København).

Godt nyt til drenge: Sofie er stadig single ;-)

Sofies lille misser, Mew, gik sin vej - men efterlod sin søn Lille Bjørn, som Sofie knuselsker, og har gjort alt for tam og fræk :-) Han er en meget stor og forkælet kat, synes Fie.

Fie vil gerne læse til jurist eller advokat - og vil gerne have en kat mere.

Efter efterskolen vil Fie gerne tage en STU - og helst bo i Slagelse (der er en STU på 3. sal - dér hvor Sofie går på efterskole nu).
 

December 2008


Sofie har juleferie, og har holdt forjul med mor og familien på Falster, samt juleaften med far og familien i KBH.

Sofie har været på besøg hos sin veninde Simone fra pigekurset (fra Sopra). Sofie synes, at Simone er virkelig sød :-) Simone var også hjemme hos Fie i Vejle og med i Legoland til Sofies fødselsdag, og blev en ekstra overnatning, bare fordi det var for hyggeligt :-)

Nytårsaften skal Sofie til tøse-hygge hos farmor.

Vi skal ud og se om denne her lille kat mon er Sofies næste lille næst-bedste ven :-)




November 2008

Der er sket meget siden sidst... bl.a. er Sofies blevet ansat som fast tirsdagspige i Kattens Værn... hvor den primære arbejdsopgave er er total-nusse kattene - og for en pige med særinteresse omkring katte er det slet ikke så værst :-)

Sofie har også været til Halloween Party på skolen... og er blevet god til at dykke... og har protesteret over at skulle til noget så uforudsigeligt og mystisk som "Terminsprøve" ??!! - og har spist en halv roulade sammen med en klassekammerat, en dag de helt glemte hvad de lavede, fordi de så tegnefilm på Fies værelse :-)

Sofie er også glad fordi vi skal flytte i et smukt, smukt bindingsværkshus med stråtag, som ligger i en skov... og man må have katte, naturligvis :-)

Sofie glæder sig i denne tid, fordi det er juletid - og julen og Halloween er bare Fies yndlingshøjtider :-)

September 2008

Så er Sofie ved at vænne sig til at være på efterskole... intro-turen var Sofie ikke så begejstret for... men svømning og Biblioteksture og ture i Bilka som er lige i nærheden er rigtigt godt :-)

Fie er ved at lære om dykning... og går meget op i det - og håber, at hun får lov at komme med på holdet der skal lære scuba diving - for at blive en rigtig paddi seal skal man igennem en masse hård - men sjov - træning :-)



Fie er blevet venner med de fleste drenge på efterskolen... og til hendes store forundring, har de mange normale venner - og kun 2 af eleverne har ikke kærester... inkl. Sofie selv ;-)

Sofie er også startet på pigekursus i Sopra... det er ikke rigtigt kommet igang... men det bliver sikkert spændende.

I fritiden svømmer Sofie så ofte hun kan komme til det... ellers læser hun og spiller computerspil... og ind i mellem tager hun en video-marathon med gamle Dirch Passer film :-)

Nede i klubben spiller de unge Wee-sports... Sofie banker alle i bowlling - og det sjove er, at man spiller som sig selv, både i golf og baseball og meget mere :-)

Morgenmaden er ok... frokosten, som er varm mad, er dejlig nogle gange... men kold aftensmad er ikke så nemt for Fie...

Sofie har nogle gange lidt hjemve... men så er det ekstra dejligt at komme hjem på weekends...

Juni 2008

Sofie skal starte på efterskole - og glæder sig meget. Vi har lige været til intro-aften og mødt de andre elever, der skal starte. Sofie syntes, at det især var rart at finde andre med manga-interesse - og havde det så sjovt, at hun foreslog, at vi forlængede mødet med en halv time, så de unge fik mere tid til at være sammen - fordi det simpelthen havde været SÅ hyggeligt i pausen... Det var der dog desværre ikke tid til :-)

I uge 32 har Sofie valgt at tage med på intro-tur med efterskolen - fremfor at tage med på familie-ferie :-)

Sofie er total manga-freak - og har sunget en lille vise, som hun har lært fra YouTube. Vi har lagt lidt bjerg-ekko på :-)

Sofies bjerg-sang


Ren engle-lyd :-)

 

info@englesind.dk